Om os

 

1. Det handler om at lytte, se og mærke efter.

Vi arbejder med at optræne det at høre hvad der bliver sagt – hvad er det der giver mening, hvad er essenssen i det der skal formidles.

At tegne er at se.
For at blive dygtigere til at tegne, er det enormt vigtigt at være nysgerrig på både detaljer og helheder – det gør ikke noget hvis man gerne vil vide og se hvordan ting hænger sammen og fungerer. Det kan være alt fra en motor til hvordan mennesker egentlig ser ud når de bøjer her eller der.

Med det sagt, handler Visuel Facilitering ikke om at være dygtig til at tegne.

Vi bryder helheden ned i genkendelige figurer og bygger på derfra – kan du tegne en trekant, en firkant og en cirkel, så kan du tegne.

Og sidst men ikke mindst, så skal der mærkes efter.

Det handler om at fange stemninger – til et møde, i rummet, oplevelser mellem linjerne

 

2. Her sker magien – inde i maskinrummet.

Her sker der spændende arbejde. Her omformer vi alle de ting vi ser, hører og mærker til billeder der kan bruges – sjove, finurlige, anderledes, realistiske, konkrete eller modsætningsfyldte måder at visualisere et givent emne, en proces, et produkt e.l. på.

Det er her arbejdet med Ikon Banken, skabelonerne og modellerne bliver vigtige. Det gør de for at gøre den her del af arbejdet lettere for dig.

Jo flere færdige og afprøvede tegninger du har i Ikon Banken, jo flere skabeloner du kender, des lettere bliver det at være i den her proces. Og ganske enkelt, jo mere du har tegnet en ting, en proces eller en adfærd, jo lettere er det at tegne den igen.

Så bliver det også lettere at kombinere tingene og skabe skabeloner, præsentationer og referater der bliver sjove, formidlende og interessante – og i sidste ende giver bedre forståelse for emnet, hurtigt overblik og mere nysgerrighed for det der ligger bag.

3. Og det er her det helt konkret folde sig ud

– tusserne i hænderne og noget på papir.

Punkt 1 og punkt 2 er forberedende til punkt 3.

Du har nu tilegnet dig viden om materialer, tegneteknik og du har en solid Ikon Bank med plus på kontoen.

Så skal der tegnes.

 

Så simpelt kan det gøres
1 – 2 – 3 noget på papir.